søndag den 27. november 2011

Football og Thanksgiving

Det var stort det her. Vi var i stats semifinalerne. Vi havde trænet hårdt hele ugen, og vundet over nogle af de bedste hold i Ohio. Nu var vi her endelig. Vi ankom i vores busser, vi var klar til at banke The Braves. Vi spillede kampen i Piqua High School. Plads til 8000 tilskuere, det var et kæmpe stadion. Vi fik en peptalk af vores træner Carpenter. Vi har allerede skrevet historie, vi var Nord-vest Ohio's bedste hold. Vi går ud fra vores omklædningsrum klar til at banke Shawnee. Vi går ud to og to og kan høre publikum råbe "Dawgs Dawgs Dawgs". Alle 8000 tilskuere heppede på deres hold. Det her var var ligesom at tage til Esbjerg og se en superliga-kamp. Bortset fra vi spillede i stedet for at stå og heppe. Jeg skulle spille min første Varsity kamp, nogensinde og det var den største og vigtigste kamp i Elida's historie. Jeg kunne godt mærke presset. Holdet vi spillede imod havde vundet over alle hold de havde spillet imod, og ingen hold havde scoret mere end 21 points mod dem. De var store, stærke og hurtige. Og det her var Play-offs, vind eller forsvind. Holdet der vinder her, går videre til statsfinalerne og kan blive Ohio's bedste football hold 2011. Vi tog pusten fra dem da vi gik ind med en føring på 35-14. Vi var sikre på vi skulle være det bedste hold i Ohio. Det var en hård kamp og deres hold var meget større end os, men det var alle andre hold også. Vi var hurtigere. Vi går ind til næste halvleg efter vi er blevet motiveret og fået vores taktikker på plads. Publikum råber og hepper da vi går ind igen. Det her var stort. Kampen starter, men vi kan ikke rigtig få nogle spil ind, de kører på os. Deres forsvar vejer næsten alle 125 kg og er 2 m høje. De havde krammet på os i anden halveg, og ligesom de havde mistet pusten i først halvleg, så havde vi i anden. Springfield Shawnee løber af med sejren og skal nu spille om at blive det bedste football hold i Ohio. Kampen endte 56-42.
 
Vi sagde tak for kampen og med tunge skridt gik vi ind i vores omklædningsrum. Omklædningsrummet har aldrig været så stille vi var udmattede og skuffede. Det var som taget ud af filmen "Friday Night Lights".Vi tog hjem. Vi havde spillet vores sidste football kamp, i denne sæson og været så tæt på. Vi sagde tak til trænerne og Senioerne for denne sæson. Det har været en af de største oplevelser i mit liv at spille American Football her i Ohio. Der er en eller anden magi over det, hele skolen er til stede ved kampen det er højdepunktet på ugen. Vi havde trænet hver dag i 14 uger, men nu er det slut. Og jeg kan roligt sige at det var en af de største og bedste oplevelser i mit liv. 







Torsdag d. 24 November var det Thanksgiving. Det var ordentlig kulinarisk oplevelse. Vi fik Kalkun, Søde Kartofler, "Stuffing", Kartoffelmos, Bønner med bacon, Tranebær, og pumpkin-pie. Det tog en hel dag at lave. Kalkunen vejede 10 kg. Vi spiste når maden var klar, for det gør man på Thanksgiving og det er uanset om maden er færdig kl. 15 eller 21. Thanksgiving er egentlig bare et måltid, der er ikke så meget tradition der. Man sætter sig ved bordet og så siger man tak for det man er glad for. Også spiser man. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar